Lille Voldgade 9 st. 8900 Randers C

Vores klienter skal føle sig trygge når de kommer her hos os, så derfor gør vi også meget ud af at fortælle og rent visuelt redegøre for, at hos klinisk hypnose, er der styr på tingene, og man kan føle sig i trygge hænder.
Jesper Ahm Thomsen
CEO / Terapeut

Stk. 1 – Enhver alternativ behandler skal udøve sin gerning omhyggeligt og samvittighedsfuldt, og efter bedste evne hjælpe klienten til at genvinde sit helbred og til at bevare det. – Klienten skal støttes i selv at tage ansvar for sit helbred. Endvidere skal enhver alternativ behandler give klienten en saglig og nøgtern information om behandlingen, og hvilke forventninger klienten kan have til denne.

Stk. 2 – En behandler må ved undersøgelse og behandling af en klient kun gøre brug af metoder og midler, som er forsvarlige ud fra de teorier, filosofier m.v., som den enkelte alternative behandler behersker. Ved afprøvning af nye metoder, skal klienten informeres og indvillige deri.

Stk. 3 – Den alternative behandler må ikke fratage klienten lægeordineret medicin eller foreslå ændring i doseringen. Behandleren er forpligtiget til at anbefale patienten at søge læge m.v., hvor dette må anses for indiceret.

Stk. 4 – En behandler er berettiget til at standse et behandlingsforløb, der efter behandlerens skøn ikke giver de ønskede fremskridt.

Stk. 5 – En behandlers opførsel, undersøgelses- eller behandlingsmetoder, må ikke virke krænkende. Der skal ligeledes handles økonomisk ansvarligt i forhold til klienten, og ikke benyttes uværdige metoder til forøgelse af indtægten.

Stk. 6 – Alle behandlere skal føre optegnelser (journaler) over deres behandlinger af den enkelte bruger, herunder om indikation, behandling og den information der er givet.

Klientjournaler skal opbevares på en forsvarlig måde, jfr. ”Lov om behandling af personoplysninger

Stk. 7 – En behandler må aldrig overfor klienten udtale sig om, at en bestemt behandlingsform kan helbrede en bestemt sygdom.

Stk. 8 – En alternativ behandler skal vise respekt for kollegaer og andre faggrupper.

Stk. 9 – En behandler skal være opmærksom på udtalelser til presse/medier, så det ikke har en sådan karakter, at det kan fremkalde ubegrundet eller unødig sygdomsangst.

Stk. 10 – Lægeloven gælder også for den alternative behandler – f.eks. §§ 23 – 26 angående kvaksalveri. Alternative behandleres tavshedspligt er omfattet af Straffelovens § 264. Den alternative behandlere skal overholde gældende dansk lovgivning